Vores medlemmer skriver:
om koncerten i går 21.03.2018

" Hvad skal man lave en onsdag aften i vintermånederne ? Det ved medlemmerne af Kammermusikforeningen af 1911 i hvert fald. Der skal man nogle gange til koncert i Garnisonskirken. Og i aftes (21.03.18) oplevede man igen, igen, igen et brag af en koncert, denne gang med Poseidon Kvartetten med en bratch i mente (Iben Teilmann). Der blev spillet Schubert, strygekvartet i D-mol samt Brahms, strygekvintet i G-dur.
En koncert er en lang række toner for øret, men at se og opleve musikerne udøve deres kunst er en unik oplevelse. Poseidon Kvartetten leverede en helt forrygende præstation med en vild virtuositet, musikalitet og vitalitet (jeg var lidt bange for at 1 violinisten skulle falde af stolen). Vi sad 4 venner på stribe, og vi fik alle hjertebanken. At tilhørerne får en gave er evident. Jeg regner med, at musikerne får tilfredsstillelsen af at være i stand til at formidle klassisk musik så direkte ind i andre menneskers hjerter.
Denne sæson er forbi, men en ny starter i oktober 2018. Er der ikke nogle venner, man kunne unde denne form for hjertebanken?"
Lotte Brinckmeyer

Vi vil gerne videregive medlemmernes oplevelser af koncerten. Derfor har vi oprettet en side klik  her!